fbpx

Om lidt er kaffen klar…

Et ugekursus på højskole med kaffe som omdrejningspunkt og fællesskabet i højsæde

Er du nysgerrig på kaffens interessante historie og betydning i forskellige kulturer – og ønsker du en uge i fællesskabets navn – så er dette kursus lige noget for dig!

Denne sommer vil vi bruge en uge på at blive klogere på kaffens oprindelse, kvaliteter og evne til at bringe os sammen. Udover spændende foredrag og oplevelser om kaffe, klima og kultur, skal vi smage kaffe fra hele verden brygget på forskellige måder og hygge os med sønderjysk kaffebord kaffecocktails. Kurset er for dig, der gerne vil fællesskabet, og som er nysgerrig på kaffens interessante historie, egenskaber og betydning i og uden for Danmark.

Kaffens oprindelse og historie

Ifølge legenden opdagede en gedehyrde i Etiopien kaffen i det 9. århundrede, da hans geder dansede euforisk rundt efter at have spist kaffebønner. Vi dykker ned i historien om opdagelsen af kaffebønnen og dens rejse fra Østafrika til Europa. Derudover skal vi høre mere om kaffens historie og betydning i Danmark – hvordan kaffen gik fra ‘madam blå’ til ‘Caffe latte’ – og fra fornem drik til folkedrik.

Kaffe og kultur

Hvilken betydning har kaffen i andre dele af verden? Drikker dem der producerer kaffen i andre dele af verden over hovedet kaffe selv? Hvorfor blev kaffen så vigtig for den danske identitet? Vi skal undersøge, hvordan kaffen spiller en rolle i andre kulturer og om kaffen har en unik dansk betydning. Derudover skal vi opleve en Etiopisk kaffeceremoni, hvor rå kaffebønner ristes over gløder ledsaget af brændende røgelse.

Kaffens medicinske kvaliteter

Er kaffe sundt? Hvor meget må man drikke? Lær om den seneste forskning vedrørende kaffens kvaliteter og påvirkning på sundheden og velværet.

Kaffesmagning

Hvordan kan du bedst lide din kaffe? Der findes ca. 60 forskellige kaffesorter i verden. Lær om de forskellige sorter og find din favoritbønne. Vi skal også prøve at tilberede kaffebønner på adskillige måder – stempelkandekaffe, filterkaffe, espressokaffe, tyrkisk kaffe…  Vi lærer om de forskellige kafferbrygningsmetoder, smager og sammenligner.

Sønderjysk kaffebord

Findes den perfekte kage til kaffen? Og hvilken en er din favorit? Oplev et Sønderjysk kaffebord med alt fra småkager til lagkager.

Klimakaffe og Fairtrade

Vi skal diskutere kaffe og klimaforandringer, og kaffens indflydelse på udledningerne af CO2. Hvad er fair trade kaffe egentlig, og er det egentlig fair nok? Kan vi gøre mere for at sikre bedre vilkår for de lokale kaffebønder?

Kaffestuen – friviligt arbejde

Det sociale samvær er helt essentielt, når man arbejder frivilligt. Det er fællesskabet og samværet der gør, at man yder den ekstra indsats. Hør frivillige fortælle om, hvorfor kaffestuen er et af de vigtigste rum, når man er engageret i frivilligt arbejde.

Kaffens mange kunstarter

Udforsk kaffe som et kreativt medium! Prøv eksempelvis kræfter med latte art, tegn med kaffe eller lav en mosaik af kaffebønner. Du kan også få hjælp til at lave din egen kaffekop i keramik. Vi skal smage ‘kaffe-mad’ – eks. brød med kaffegrums, kylling marineret i kaffemarinade og lækre kager og deserter med kaffe – og så skal vi høre musik, hvor kaffen er inspirationskilden.

Udflugter og hygge

Deltag i givende samtaler og skab nye forbindelser og venskaber i vores kaffeslabberas-arrangementer i løbet af ugen, og tag festtøjet på når vi byder på en aften med temaet ‘coffee cocktails’. Vi skal quizze om kaffen, og også på enkelte udflugter i lokalområdet, hvor vi blandt andet skal slå et smut forbi et kafferisteri, der vil fortælle os alt, hvad de ved om kaffe og bruge en eftermiddag på kunstmuseet Louisiana.

Dette kursus henvender sig til alle, der ønsker at udforske kaffens vidundere og møde nye mennesker. Uanset om du er en erfaren kaffekender eller blot ønsker at lære mere, er du velkommen til en uge i kaffens tegn. Det færdige program bliver tilgængeligt her på hjemmesiden i løbet af vinteren. Kurset afholdes på samme tid som vores andet kursus Sangskatten og der vil være nogle fællesarrangementer for samtlige kursister igennem ugen, der både vil byde på interessante foredragsholdere og hyggelige højskolestunder.

Praktisk information

Dato: 8. juli – 14. juli 2024

Pris: 6.500 kr – inkl. fuld forplejning (og en masse dejlig kaffe), foredrag og udflugter

Tillæg for enkeltværelse: 600 kr
Pris ikke-boende kursister: 5.000 kr
(Medlemmer af Ældresagen får 10 % rabat på kurset).

Kurset foregår på dansk.

Interesseret i kurset? Følg med i begivenheden på Facebook her, hvor vi løbende vil komme med information om kurset.

Tilmeld dig her:

 

New building at International People's College a folk high school in Denmark UN-Hall Summer flowers

Den Internationale Højskole i Helsingør

Den Internationale Højskole (International People’s College) blev grundlagt i 1921 af Peter Manniche som et socialt fredsskabende eksperiment i kølvandet på 1. verdenskrig. Den grundlæggende idé var – og er for så vidt stadig – at hvis mennesker fra hele verden i gensidig respekt kunne leve og studere sammen i et forpligtende fællesskab, så kunne krig og konflikt erstattes med fredelig sameksistens.

Den Internationale Højskole har siden da fungeret som en unik dansk folkehøjskole med et internationalt og multikulturelt fokus. Elever og undervisere kommer hvert semester typisk fra mere end 30 forskellige lande for at leve og studere sammen, lære af og ikke mindst blive klogere på hinanden og den omgivende verden.

Skolens bestræbelser på at skabe grobund for fredelig sameksistens gennem uddannelse og kulturel forståelse blev officielt anerkendt af FN i 1988, da skolen blev udnævnt til UN Peace Messenger. Den Internationale Højskoles nuværende fokus, tro mod de danske højskoletraditioner, er at inspirere til samtale, forandring og udvikling gennem en række fag rettet mod “aktivt globalt medborgerskab”.

IPC - Study Danish in Summer School at IPC Denmark

Lokalområdet

Helsingør og omegn har meget at byde på. Det bliver ikke smukkere end den historiske bymidte om sommeren, hvor stokroser læner sig op af de gamle bindningsværkshuse i de små brolagte stræder. Kulturvæftet på havnen er prisbelønnet arkitektur i første klasse, og med Kronborg som nabo er havnen i Helsingør en unik oplevelse. Helsingør har masser af museer, kulturoplevelser, smuk natur og caféliv at byde på, og i en radius på ti kilometer finder du også kunstmuseet LouisianaFredensborg slot og de smukkeste strande i Danmark.

IPC - Folk High School Food at International People's College in Denmark2

Forplejning på Den Internationale Højskole

Køkkenpersonalet på Den Internationale Højskole vil servere dejlig mad i løbet af hele ugen. Vores kokke er specialiseret i at lave internationale retter, men serverer også traditionelt dansk mad. Vi har bronzemærket i økologi.

international people's college - folk high school in denmark

Kontakt os

Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på ipc@ipc.dk eller ringe på tlf. 49213361.

Tilmeld dig 

Den danske sangskat

Et ugekursus med omdrejningspunkt i Højskolesangbogen

Læs mere

About IPC

Read more

 

International People’s College
Montebello Allé 1
3000 Helsingør
Denmark
CVR: 23253410
EAN: 5790002651410

+45 49 21 33 61
ipc@ipc.dk

Sign up for the IPC newsletter here.
Cookie Policy

Sleepare

Folk high school logo
We use cookies to ensure that we give you the best experience on our website. Read more about our use of cookies here.