fbpx

Den danske sangskat

Om hjertesprog, identitet og sammenhængskraft. Et ugekursus med Højskolesangbogen som omdrejningspunkt.

Holder du af de skønne danske sange? Og har du lyst til at tilbringe en uge på højskole sammen med ligesindede i et herligt fællesskab? Så brug en uge på Den Internationale Højskole til sommer, når vi for fjerde år i træk udbyder kurset Den danske sangskat.

Kurset er spækket med aktiviteter, der giver en større indsigt i Højskolesangbogen og dens mangfoldighed af sange, som kan betragtes som vinduer til dansk kultur, historie, samfund, identitet, m.v. Og så vil der være masser af fællessang – og fællesskab. I løbet af ugen vil du opleve en række sangforedrag, hvor forskellige eksperter, musikformidlere, komponister, tekstforfattere, sangere og højskolefolk vil kaste lys over forskellige aspekter af den danske højskolesangtradition. Ugen er både noget for dig, der elsker at synge, og dig der gerne vil fordybe dig i højskolesang på flere planer i et skønt fællesskab med andre.

TILMELD DIG KURSET HER

Bliv klogere på Højskolesangbogen

I løbet af kurset vil forskellige eksperter gøre os klogere på, hvorfor Højskolesangbogen er noget helt særligt! Sangene i den danske højskolesangbog afspejler Danmarks kulturelle identitet og historie. Samlet set er højskolesangbogen en uvurderlig ressource, der forbinder fortid og nutid, musik og historie samt individ og samfund. Den er en kilde til inspiration, refleksion og kulturel forståelse, der fortsat vækker interesse og værdi i dag.

Fra kursets begyndelse vil du modtage din egen højskolesangbog med indgravering af navn, og med den som fast holdepunkt vil vi gå ombord i den danske kulturarv (gengangere på kurset vil i stedet modtage Højskolesangbogen for børn).

Musikalske oplevelser

Mange sange i den danske højskolesangbog er kendt for deres musikalske skønhed. De er komponeret af talentfulde musikere og sangskrivere og har tidløse melodier, der appellerer til både musikelskere og sangere. Hvordan tænker komponisterne, når de skaber sange til højskolesangbogen – hvad skal der til? Hvornår er en sang egnet til at være en del af Højskolesangbogen? Lær mere om hvordan højskolesange bliver til, imens du får helt unikke musikalske oplevelser med eksperter indenfor feltet, der giver sangforedrag og mini-koncerter i ugens løb.

Fællessang

I løbet af ugen skal vi synge fællessang hver dag – og masser af den. Fællessang er ikke blot en aktivitet, det er en oplevelse. Det handler om at samles med andre og dele musik, poesi og følelser gennem sang. Når vi synger sammen, er vi en del af noget større, og vi føler os forbundet med dem omkring os. Fællessang er åben for alle, uanset musikalsk baggrund eller erfaring. Det er en aktivitet, hvor alle kan deltage og bidrage. Fællessang er en tidløs tradition, der bringer folk sammen og skaber smukke øjeblikke af enhed og glæde.

Den danske sangskat hygge samvær

Udflugter og fællesskab

Deltag i givende samtaler og skab nye forbindelser og venskaber i vores arrangementer i løbet af ugen, hvor vi både skal have ‘café-aftener’, hygge med kursisterne på det sideløbende kursus Kakao – Gudernes drik og på enkelte udflugter i lokalområdet. Helsingør er en fantastisk interessant historisk by, og der vil også være lejlighed til selv at gå ud og opleve byen under kurset.

TILMELD

Oplægsholdere

 

Søren Launbjerg er kursusleder

Tidligere forstander & medlem af højskolesangbogsudvalget

Søren Launbjerg, sanger, skuespiller, komponist og tekstforfatter. Han er uddannet lærer med musik og biologi som linjefag. Han har undervist i musik og teater på daghøjskoler, højskoler, teaterskoler og musicalakademiet.

Han har skrevet og deltaget i adskillige musicals fx havde han hovedrollerne i “Atlantis” på Østre Gasværk i 1994 og i “Miss Saigon” i 1996. I 1998 spillede han i “The Black Rider” på Betty Nansen Teatret. Han har lagt stemme til flere Disney-tegnefilm – fx som Aladdin. Siden januar 2009 har han været forstander på Den Internationale Højskole i Helsingør.

Søren Launbjerg, sanger, skuespiller, komponist og tekstforfatter. Han er uddannet lærer med musik og biologi som linjefag. Han har undervist i musik og teater på daghøjskoler, højskoler, teaterskoler og musicalakademiet.

Han har skrevet og deltaget i adskillige musicals fx havde han hovedrollerne i “Atlantis” på Østre Gasværk i 1994 og i “Miss Saigon” i 1996. I 1998 spillede han i “The Black Rider” på Betty Nansen Teatret. Han har lagt stemme til flere Disney-tegnefilm – fx som Aladdin. Siden januar 2009 har han været forstander på Den Internationale Højskole i Helsingør.

Søren er kursusleder og vil stå for en række foredrag, caféaftener og workshops.

Program 2025

Den danske sangskat henvender sig til alle der elsker at synge og som på forskellig vis er interesserede i Højskolesangbogen. Folk som gerne vil fællesskabet og som ønsker at tilbringe en uge sammen med andre med samme interesse. Gengangere fra kurser i 2022-24 vil ikke kede sig, da programmet varierer fra år til år! Ugekurset Kakao – Gudernes drik vil foregå sideløbende med Den danske sangskat, og der vil være flere fælles begivenheder i løbet af ugen.

 

Datoer og priser

Dato: 7. juli – 13. juli 2025
Pris: 6.500 kr – inkl. fuld forplejning, foredrag og udflugter, samt et eksemplar af Højskolesangbogen 19. udg. (gengangere på kurset vil i stedet modtage Højskolesangbogen for børn).

Tillæg for enkeltværelse 300 kr
Pris ikke-boende kursister: 5.000 kr
EARLY BIRD rabat 15% (ved tilmelding inden jul)

Kurset foregår på dansk.

Interesseret i kurset? Følg med her på siden for opdateringer om oplægsholdere og program.

Tilmeld dig her: 

TILMELD

New building at International People's College a folk high school in Denmark UN-Hall Summer flowers

Den Internationale Højskole i Helsingør

Den Internationale Højskole (International People’s College) blev grundlagt i 1921 af Peter Manniche som et socialt fredsskabende eksperiment i kølvandet på 1. verdenskrig. Den grundlæggende idé var – og er for så vidt stadig – at hvis mennesker fra hele verden i gensidig respekt kunne leve og studere sammen i et forpligtende fællesskab, så kunne krig og konflikt erstattes med fredelig sameksistens.

Den Internationale Højskole har siden da fungeret som en unik dansk folkehøjskole med et internationalt og multikulturelt fokus. Elever og undervisere kommer hvert semester typisk fra mere end 30 forskellige lande for at leve og studere sammen, lære af og ikke mindst blive klogere på hinanden og den omgivende verden.

Skolens bestræbelser på at skabe grobund for fredelig sameksistens gennem uddannelse og kulturel forståelse blev officielt anerkendt af FN i 1988, da skolen blev udnævnt til UN Peace Messenger. Den Internationale Højskoles nuværende fokus, tro mod de danske højskoletraditioner, er at inspirere til samtale, forandring og udvikling gennem en række fag rettet mod “aktivt globalt medborgerskab”.

IPC - Study Danish in Summer School at IPC Denmark

Lokalområdet

Helsingør og omegn har meget at byde på. Det bliver ikke smukkere end den historiske bymidte om sommeren, hvor stokroser læner sig op af de gamle bindningsværkshuse i de små brolagte stræder. Kulturvæftet på havnen er prisbelønnet arkitektur i første klasse, og med Kronborg som nabo er havnen i Helsingør en unik oplevelse. Helsingør har masser af museer, kulturoplevelser, smuk natur og caféliv at byde på, og i en radius på ti kilometer finder du også kunstmuseet Louisiana, Fredensborg slot og de smukkeste strande i Danmark.

IPC - Folk High School Food at International People's College in Denmark2

Forplejning på Den Internationale Højskole

Køkkenpersonalet på Den Internationale Højskole vil servere dejlig mad i løbet af hele ugen. Vores kokke er specialiseret i at lave internationale retter, men serverer også traditionelt dansk mad. Vi har bronzemærket i økologi.

international people's college - folk high school in denmark

Kontakt os

Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på ipc@ipc.dk eller ringe på tlf. 49213361.

Tilmeld dig 

About IPC

Read more

Kakao – Gudernes drik

Et ugekursus på højskole for nysgerrige mennesker med globalt udsyn. Vi har kakao som omdrejningspunkt og fællesskabet i højsædet til sommer 2025.

Læs mere

 

International People’s College
Montebello Allé 1
3000 Helsingør
Denmark
CVR: 23253410
EAN: 5790002651410

+45 49 21 33 61
ipc@ipc.dk

Sign up for the IPC newsletter here.
Cookie Policy

Sleepare

Folk high school logo
We use cookies to ensure that we give you the best experience on our website. Read more about our use of cookies here.