Had skal der ske?
Vi søger deltagere til Den Internationale Højskoles elevforenings delegation til en Ungdomsudveksling i Żmigród i Polen! Sammen med unge fra Portugal, Grækenland, Italien, Rumænien, Malta, Spanien og selvfølgelig Polen skal vi tilbringe ti dage med fokus på genbrug og bæredygtig transport i cyklens tegn. Vi skal bygge vores egne cykler: Rede gamle cykeldele fra ødelagte cykler, sætte dem sammen til sprit nye cykler, give dem et friskt look – og måske svejse dele sammen dér, hvor det bliver nødvendigt. Men der vil også være rig mulighed for kulturmøder og udveksling. Vi skal udforske det smukke schlesiske landskab på cykelryg og møde lokalsamfundet – og ikke mindst inspirere hinanden til at være mere bæredygtige cyklister!
Ud over vores delegation fra Danmark vil der være deltagere fra Portugal, Grækenland, Italien, Rumænien, Malta, Spanien og selvfølgelig Polen.
Praktisk information
Udvekslingen er fra d. 16. til d. 25. August 2021. Vi bliver en 5 – 7 stykker der tager afsted med tog og færge fra Helsingør mod Polen. Da vi vil undgå at flyve, bliver vi muligvis nødt til at tage af sted sent om aftenen d. 15.8. og tage en natfærge fra Sverige til Polen. Så den langsomme rejse bliver en del af oplevelsen med bæredygtig transport. I Polen kommer vi til at overnatte på feltsenge i polske spejdertelte. Der vil selvfølgelig også være adgang til toilet og bad i bedste festival stil. Så husk soveposen!
Pris og tilmelding
Hele fornøjelsen koster kun 300 kr., da udvekslingen er støttet af EU gennem Erasmus+ programmet.
Du kan deltage i udvekslingen ved at sende en ansøgning til alumni_lars@ipc.dk inden d. 15. juni 2021. Ansøgningen skal ikke være længere end en halv side og fortælle os om hvem du er og hvorfor du gerne vil deltage i Den International Højskoles elevforenings udveksling til Polen. Ansøgningerne vurderes ud fra motivation.
Om arrangørerne
Den Internationale Højskoles delegation organiseres af Den Internationale Højskoles Elevforening – IPC Alumni. Udvekslingen i Polen er arrangeret af, Żmigród Ungdomsråd og Nedre Schlesiens Cykelforening (Dolnośląska Kraina Rowerowa). Projektet er støttet af EU gennem Erasmus+ programmet. Derudover er der 7 andre partnerorganisationer fra de andre deltagende lande.