Apply
Sukker - det søde stof, der forandrede verden
Et kursus for nysgerrige mennesker med globalt udsyn

Sukker – det søde stof, der forandrede verden

Et ugekursus på højskole med sukker som omdrejningspunkt

Sukker løfter kagen og kysser kaffen. Sukker knaser, smelter og får dine pandekager til at danse. Ja, vi kender alle til hvordan lidt sødt booster både energi og humør.

En skefuld sukker. Så lidt. Alligevel gemmer der sig en hel verden i den. Men hvad har sukker at gøre med slaveri, kolonialisme, trekantshandel og den moderne globalisering? Mere, end man skulle tro. Ja, faktisk har grundingrediensen i mange af vores yndlingsretter og -drikke en temmelig bitter fortid.

På dette korte ugekursus på Den Internationale Højskole fra 12. – 18. juli 2027 er sukker omdrejningspunkt for en rejse gennem verdenshistorien, hvor vi skal tale om migration, økonomisk udvikling og globale magtforhold.

Fra de første handelsruter og koloniernes plantager til nutidens globale fødevareindustri. Sukker har sat sig i koppen, kroppen og verdenshistorien. Sammen undersøger vi hvordan sukkeret har formet økonomier, samfund og menneskers liv på tværs af kloden.

Brugen af sukker er integreret ind i vores hverdag og de fleste af os har svært ved at forstille os at være den foruden. Men sukker er også sundhedsmæssigt blevet en varm kartoffel(kage). Vi taler i dag om begreber som sukkerafhængighed, det skjulte sukker, sukker-detox og overforbrug. Dermed er sukker også blevet en kontroversiel og upopulær følgesvend, der får skyld for mange af de livstilssygdomme vi ser i vores samtid.

Meeen selvom vi naturligvis skal bevare vores kritiske sans, er det ikke en uge fyldt med løftede pegefingre. Vi glæder os allerede til at smage på en masse søde sager i løbet af ugen.

Kurset er for dig, der er nysgerrig på verden og holder af de store globale spørgsmål. For dig, der gerne vil forstå de tråde, der forbinder vores hverdag med mennesker og begivenheder langt fra os selv. Du behøver ikke vide en masse om sukker på forhånd, men kom med åbent sind og appetit på historie, samtaler og nye perspektiver.

 

TILMELD DIG KURSET HER

Oplægsholdere og emner på højskolekurset Sukker – det søde stof, der forandrede verden

En rejse gennem sukkerets historie

Fra sjælden luksus til hverdagsvare. Tag med på en fascinerende rejse gennem sukkerets historie. Om handel, mennesker, magt og den søde smag, der har formet vores verden.

Fællessang

En vidunderlig del af højskoleoplevelsen er at dele musik, poesi og følelser gennem sang. I løbet af ugen vil sanger og musiker, Søren Launbjerg facilitere fællessang sammen med deltagerne fra de andre igangværende kurser.

Når vi synger sammen, er vi en del af noget større, og vi føler os forbundet med dem omkring os. Fællessang er åben for alle, uanset musikalsk baggrund eller erfaring. Det er en aktivitet, hvor alle kan deltage og bidrage. Fællessang er en tidløs tradition, der bringer folk sammen og skaber smukke øjeblikke af enhed og glæde.

 

Kursusleder på Sukker – det søde stof, der forandrede verden

Nelima Lassen

Nelima Lassen er kursusleder på det korte kursus Sukker – det søde stof, der forandrede verden. Nelima er forstander på Den Internationale Højskole og har fortid som som leder for Røde Kors i Afrika, Mellemøsten og Europa.

Program for højskolekurset Sukker – det søde stof, der forandrede verden (kommer snart)

 

 

Praktisk information

Dato: 12. – 18. juli 2027

Pris: 6.500 kr – inkl. fuld forplejning, foredrag og udflugter.

Tillæg for enkeltværelse: 300 kr
Pris ikke-boende kursister: 5.000 kr

Rabatter:
EARLY BIRD rabat 15% på grundprisen ved tilmelding inden 1. december 2026

Kurset foregår på dansk.

Interesseret i kurset? Følg med i begivenheden på Facebook, hvor vi løbende vil komme med information om kurset: LINK KOMMER

 

Tilmeld dig her:
TILMELD DIG KURSET HER

 

New building at International People's College a folk high school in Denmark UN-Hall Summer flowers

Den Internationale Højskole i Helsingør

Den Internationale Højskole (International People’s College) blev grundlagt i 1921 af Peter Manniche som et socialt fredsskabende eksperiment i kølvandet på 1. verdenskrig. Den grundlæggende idé var – og er for så vidt stadig – at hvis mennesker fra hele verden i gensidig respekt kunne leve og studere sammen i et forpligtende fællesskab, så kunne krig og konflikt erstattes med fredelig sameksistens.

Den Internationale Højskole har siden da fungeret som en unik dansk folkehøjskole med et internationalt og multikulturelt fokus. Elever og undervisere kommer hvert semester typisk fra mere end 30 forskellige lande for at leve og studere sammen, lære af og ikke mindst blive klogere på hinanden og den omgivende verden.

Skolens bestræbelser på at skabe grobund for fredelig sameksistens gennem uddannelse og kulturel forståelse blev officielt anerkendt af FN i 1988, da skolen blev udnævnt til UN Peace Messenger. Den Internationale Højskoles nuværende fokus, tro mod de danske højskoletraditioner, er at inspirere til samtale, forandring og udvikling gennem en række fag rettet mod “aktivt globalt medborgerskab”.

IPC - Study Danish in Summer School at IPC Denmark

Lokalområdet

Helsingør og omegn har meget at byde på. Det bliver ikke smukkere end den historiske bymidte om sommeren, hvor stokroser læner sig op af de gamle bindningsværkshuse i de små brolagte stræder. Kulturvæftet på havnen er prisbelønnet arkitektur i første klasse, og med Kronborg som nabo er havnen i Helsingør en unik oplevelse. Helsingør har masser af museer, kulturoplevelser, smuk natur og caféliv at byde på, og i en radius på ti kilometer finder du også kunstmuseet Louisiana, Fredensborg slot og de smukkeste strande i Danmark.

IPC - Folk High School Food at International People's College in Denmark2

Forplejning på Den Internationale Højskole

Køkkenpersonalet på Den Internationale Højskole vil servere dejlig mad i løbet af hele ugen. Vores køkken har særligt fokus på at lave lækker bæredygtig mad og vi spiser mange vegetariske måltider. Til de måltider hvor der serveres kødretter, er der altid et vegetarisk alternativ. Vores kokke er specialiseret i at lave internationale retter, men serverer også traditionel dansk mad. Vi har sølvmærket i økologi.

Faciliteter på Den Internationale Højskole

Kommende elever på vores korte kurser spørger ofte ind til de fysiske rammer her på Den Internationale Højskole. I 2021 åbnede vi vores fine nye tilbygning med UN-Hall, lounge, klasseværelser og elevator – generelt har store dele af bygningerne dog nogle år på bagen.

Adgangsmuligheder
Vi renoverer løbende, men vi må være ærlige og sige, at indretningen på højskolen ikke er synderlig adgangsvenlig, hvis man har mobilitetsudfordringer. Eksempelvis er der en mindre trappe op til spisesalen og flere værelsesgange ligger i forskudte niveauer. Vi er dog altid parate med en hjælpende hånd, hvis der er brug for det. Ring gerne og hør nærmere på tlf. 49213361, hvis du har bekymringer.

Værelser
Højskolens værelser er inddelt i “units” som typisk består af en fordelingsgang med et enkelt- og et dobbeltværelse. Disse to værelser deler så et bad og et toilet. Det er muligt at se et typisk værelse i denne video, hvor nogle af vores tidligere elever viser deres værelser frem (på engelsk).

international people's college - folk high school in denmark

Kontakt os

Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på ipc@ipc.dk eller ringe på tlf. 49213361.

Den danske sangskat

– om identitet, hjertesprog og sammenhængskraft

Et ugekursus med omdrejningspunkt i Højskolesangbogen

Læs mere

Ned i kroppen – ud i verden

Et ugekursus for nysgerrige mennesker med globalt udsyn og som elsker musik og bevægelse.

Læs mere

 

International People’s College
Montebello Allé 1
3000 Helsingør
Denmark
CVR: 23253410
EAN: 5790002651410

+45 49 21 33 61
ipc@ipc.dk

Sign up for the IPC newsletter here.
Cookie Policy

Sleepare

Folk high school logo
We use cookies to ensure that we give you the best experience on our website. Read more about our use of cookies here.